2. Beskæftigelsen i hovedtræk

I det følgende kigges der nærmere på hovedbeskæftigelsen blandt fastboende borgere i Grønland. Hovedbeskæftigelsen defineres som dén ansættelse, hvor den enkelte person i en given måned opnår den højest registrerede månedsløn, idet begrebet månedsløn omfatter regulær lønudbetaling, betaling for indhandling, overskud af egen virksomhed m.fl. Den fastboende befolkning i Grønland defineres som alle borgere bosiddende i landet primo og ultimo året, og som ultimo er fyldt 15 år. Hvor intet andet angives, er der tale om gennemsnitlig månedlig hovedbeskæftigelse.

 

I 2019 var 26.991 personer gennemsnitligt i beskæftigelse pr. måned. Det er en stigning på 234 personer ift. året før, hvilket svarer til en stigning på 0,9 pct. Fremgangen var forventet, idet Grønlands Statistiks månedlige opgørelser over registrerede arbejdssøgende har indikeret en positiv udvikling på arbejdsmarkedet gennem de første tre kvartaler i 2019. Der er dog lokale forskelle i beskæftigelsesudviklingen. På trods af de positive tendenser på landsplan faldt beskæftigelsen således i flere distrikter.

 

Offentlig forvaltning og service er landets største arbejdsgivende erhverv. Således var 11.238 personer gennemsnitligt beskæftiget indenfor offentlig forvaltning og service pr. måned i 2019. Det svarer til 42 pct. af den samlede beskæftigelse, jf. figur 1.1 Fiskeri samt fiskerirelateret industri og handel beskæftiger månedligt 4.326 personer svarende til 16 pct. af den samlede beskæftigelse. Indenfor handel, bygge- og anlægsvirksomhed samt transport og godshåndtering beskæftiges henholdsvis 11 pct., 7 pct. og 8 pct.

 

Figur 1.1 Beskæftigelsen i 2019 fordelt på erhverv

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDBFB1  

 

Som det fremgår af figur 1.2 på næste side, er det særligt kvinderne, der finder beskæftigelse indenfor det offentlige. Således er godt og vel seks ud af ti kvinder beskæftiget indenfor offentlig forvaltning og service. Handelsvirksomheder er ligeledes blandt de typiske arbejdspladser hos kvinderne. Blandt mændene er de to største brancher fiskeri og fiskeri relateret industri og handel samt offentlig forvaltning og service. Tilsammen beskæftiger disse to erhverv omtrent halvdelen af alle beskæftigede mænd. Virksomheder indenfor byggeri og anlæg, handel samt transport er ligeledes blandt mændenes typiske arbejdspladser.

 

Figur 1.2 Erhvervsbeskæftigelsen i 2019 blandt mænd og kvinder

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDBFB1  

 

Fiskeri og fiskerirelateret industri og handel beskæftigede gennemsnitligt 4.326 personer pr. måned i 2019. Heraf havde 1.224 personer en hovedbeskæftigelse som indhandler.

 

Den kvartalsvise beskæftigelse følger en forholdsvis fast rytme med betydelige sæsonudsving hen over året, jf. figur 1.3. Beskæftigelsen er lavest i 1. kvartal, stigende i 2. kvartal, højest i 3. kvartal for slutteligt at falde i 4. kvartal. I 2019 var 26.027 personer i beskæftigelse i 1. kvartal, mens 27.294 personer var i beskæftigelse i 2. kvartal. I 3. kvartal steg beskæftigelsen yderligere til 27.361 personer. En stigning, der imidlertid var væsentligt mere afdæmpet end sædvanligt, jf. figur 1.3. Den nærmest stagnerende beskæftigelse i 3. kvartal 2019 skyldes en lavere beskæftigelsesfremgang end sædvanligt i fiskeri og fiskerirelateret industri og handel samt en større beskæftigelsestilbagegang i offentlig forvaltning og service. I 4. kvartal faldt beskæftigelsen til 27.283 personer.

 

Figur 1.3 Kvartalsvis beskæftigelse 2008-2019

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDBFB2

 

 

Når beskæftigelsen fordeles på hovederhverv, er der en relativ stor variation kommunerne imellem, jf. oversigt 1.1. Offentlig forvaltning og service er ganske vist det største arbejdsgivende erhverv i alle kommuner. Men fiskeri og fiskerirelateret industri og handel spiller eksempelvis en langt større rolle i Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik end i landets øvrige kommuner. Således er henholdsvis 31,9 pct. i Avannaata Kommunia og 20,9 pct. i Kommune Qeqertalik beskæftiget indenfor fiskeri og fiskerirelateret industri og handel, mens erhvervet blot står for 8,8 pct. af beskæftigelsen i Kommuneqarfik Sermersooq.

 

Oversigt 1.1 Beskæftigelse i erhvervene fordelt på kommunerne 2019

	Kommune Kujalleq	Kommuneqarfik Sermersooq	Qeqqata Kommunia	Kommune Qeqertalik	Avannaata Kommunia
	Personer
Alle .....................................	2.776	11.604	4.634	2.813	5.109
Landbrug, skovbrug og relateret industri .........	69	4	1	2	-
Fiskeri og fiskerirelateret industri og handel .......	271	1.025	812	589	1.629
Råstofindvinding ...........................	12	65	12	1	3
Fremstillingsvirksomhed ......................	7	121	68	20	14
Energi- og vandforsyning .....................	51	158	55	69	118
Bygge- og anlægsvirksomhed .................	243	846	411	199	326
Engroshandel og detailhandel .................	342	1.301	550	321	565
Transport og godshåndtering ..................	176	1.127	393	152	227
Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed .	93	345	125	62	175
Information og kommunikation .................	41	476	38	51	36
Pengeinstitut og finansvirksomhed ..............	14	131	29	6	15
Fast ejendom ..............................	20	112	101	10	29
Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser	7	231	34	12	17
Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester ...	47	283	110	7	31
Offentlig forvaltning og service .................	1.307	5.015	1.803	1.263	1.847
Øvrige serviceerhverv ........................	30	258	56	18	27
Uoplyst ...................................	46	106	36	34	50

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDBFB3

 

I oversigt 1.2 ses udviklingen i den gennemsnitlige hovedbeskæftigelse pr. måned samt den gennemsnitlig måneds­løn fra hovedbeskæftigelse i de enkelte distrikter i perioden 2015-2019.

 

Den største beskæftigelse findes – ikke uventet – i distriktet Nuuk, hvor 9.874 personer gennemsnitligt var i beskæftigelse i 2019. Nuuk er samtidig det distrikt, hvor den højeste månedsløn opnås. Således udgjorde den gennemsnitlige månedsløn fra en hovedbeskæftigelse i Nuuk 33.936 kr. i 2019. Sisimiut og Ilulissat er henholdsvis anden og tredje største distrikt med hensyn til såvel beskæftigelse som udbetalt løn.

 

Fortolkning af udviklingen i gennemsnitlig månedsløn bør foretages varsomt. Eksempelvis bør det holdes for øje, at en stigning i den gennemsnitlige månedsløn ikke nødvendigvis blot afspejler stigende lønninger, - men ligeledes kan skyldes flere arbejdstimer blandt de beskæftigede eller ændrede skatteregler. Et eksempel på sidstnævnte er indbetaling på udenlandske pensionsordninger, der fra 1. januar 2017 er skattepligtige. Denne ændring påvirker særligt månedslønnen i Nuuk, der fra 2017 øges med arbejdsgivernes indbetaling til pensionsordninger i udlandet, jf. Grønlands Statistiks publikation Indkomster 2019.

 

Samlet set steg beskæftigelsen med 0,9 pct. fra 26.757 personer i 2018 til 26.991 personer i 2019. Størst relativ fremgang var der i distrikterne Upernavik, Ilulissat og Qasigiannguit, hvor beskæftigelsen steg med henholdsvis 5,8 pct., 5,4 pct. og 3,7 pct. Størst absolut fremgang var der i Nuuk distriktet, hvor 148 personer yderligere var i beskæftigelse i 2019 sammenlignet med året før. Det svarede til en stigning på 1,5 pct.

 

I modsætning hertil stod en række distrikter overfor en nedgang i beskæftigelsen i 2019. Størst nedgang var der i disktrikterne Kangaatsiaq og Maniitsoq, hvor beskæftigelsen faldt med henholdsvis 6,1 pct. og 4,3 pct. Distrikterne Tasiilaq, Ittoqqortoormiit, Qeqertarsuaq, Aasiaat, Paamiut og Narsaq stod ligeledes overfor en nedgang i beskæftigelsen med fald på op til 3,7 pct., jf. oversigt 1.2.

 

Oversigt 1.2 Beskæftigelse og månedsløn i distrikterne

	Hovedbeskæftigelse, månedlig gennemsnit					Gennemsnitlig månedsløn fra hovedbeskæftigelse
	2015	2016	2017	2018	2019	2015	2016	2017	2018	2019
	Personer					Kroner
Hele landet .....	25.620	26.214	26.543	26.757	26.991	26.029	26.814	27.285	27.743	28.286
Nanortalik .......	669	696	658	635	635	18.361	18.697	20.489	21.486	20.470
Qaqortoq ........	1.469	1.479	1.453	1.460	1.460	23.997	24.650	25.955	25.902	26.479
Narsaq .........	691	671	683	687	681	22.236	21.935	22.984	23.385	23.952
Paamiut .........	627	647	619	617	594	20.967	21.229	21.911	22.095	22.615
Nuuk ...........	9.045	9.228	9.555	9.726	9.874	32.071	32.696	33.067	33.354	33.936
Maniitsoq ........	1.545	1.589	1.561	1.575	1.507	22.726	23.752	23.733	24.457	24.955
Sisimiut .........	3.009	3.016	3.112	3.090	3.127	26.146	26.925	27.128	27.983	28.301
Kangaatsiaq .....	446	477	494	473	444	17.564	17.862	18.860	18.332	19.090
Aasiaat .........	1.373	1.388	1.382	1.431	1.396	21.941	22.787	23.725	23.573	23.957
Qasigiannguit ....	546	562	552	563	584	20.698	21.862	23.150	22.169	22.335
Ilulissat .........	2.211	2.389	2.368	2.336	2.462	24.056	26.034	26.015	26.682	27.954
Qeqertarsuaq ....	375	376	385	393	390	22.469	23.806	24.422	24.967	26.005
Uummannaq .....	1.070	1.121	1.126	1.104	1.139	21.407	22.440	21.802	23.084	23.251
Upernavik .......	1.086	1.113	1.117	1.159	1.226	19.429	20.702	19.848	20.968	21.450
Qaanaaq ........	261	259	270	282	282	17.716	17.783	18.524	18.922	20.483
Tasiilaq .........	962	973	991	1.026	1.005	20.020	20.860	21.580	22.321	22.209
Ittoqqortoormiit ...	146	143	138	133	131	21.766	21.397	21.693	21.461	21.484

Anm. Totalen for hele landet indeholder også lokaliteter udenfor kommunal inddeling.

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDBFB4

 

Beskæftigelsesgraden er et udtryk for andelen af beskæftigede personer i forhold til den samlede fastboende befolkning. Den fastboende befolkning omfatter personer bosiddende i landet såvel primo som ultimo det pågældende år, og som ultimo året er fyldt 15 år.

 

Som det fremgår af oversigt 1.3 på næste side, steg beskæftigelsesgraden blandt de fastboende fra 60,1 pct. i 2015 til 63,1 pct. i 2019. Stigningen var særligt udtalt blandt landets yngre aldersgrupper. Således steg beskæftigelsesgraden med 3,8 procentpoint blandt de 15-19 årige, med 4,2 procentpoint blandt de 20-24 årige samt med 5,4 procentpoint blandt de 25-29 årige.

 

Den højeste beskæftigelsesgrad findes blandt de 40-44 årige, hvor 79,6 pct. af den fastboende befolkning var i beskæftigelse i 2019. Størst absolut beskæftigelse samme år findes imidlertid blandt de 50-54 årige, hvor 3.514 personer gennemsnitligt var i beskæftigelse pr. måned.

 

Oversigt 1.3 Beskæftigelse, beskæftigelsesgrad samt fastboende befolkning fordelt på alder 2015 og 2019

	Fastboende befolkning1		Beskæftigelse, månedlig gennemsnit		Beskæftigelsesgrad, månedlig gennemsnit
	2015	2019	2015	2019	2015	2019
	Personer				Pct.
Alle ..........	42.610	42.791	25.620	26.991	60,1	63,1
15-19 år .......	3.569	3.267	893	940	25,0	28,8
20-24 år .......	4.175	3.886	2.230	2.238	53,4	57,6
25-29 år .......	4.186	4.340	2.663	2.994	63,6	69,0
30-34 år .......	3.847	4.259	2.718	3.157	70,7	74,1
35-39 år .......	3.211	3.683	2.439	2.814	76,0	76,4
40-44 år .......	2.962	2.982	2.283	2.375	77,1	79,6
45-49 år .......	4.532	2.952	3.384	2.302	74,7	78,0
50-54 år .......	5.003	4.665	3.630	3.514	72,6	75,3
55-59 år .......	3.940	4.509	2.770	3.263	70,3	72,4
60-64 år .......	2.762	3.375	1.743	2.221	63,1	65,8
Over 64 år .....	4.423	4.873	866	1.174	19,6	24,1

Anm.: Det understreges, at ledighedsprocenten ikke kan udledes af tabellen.

Noter: 1) Den fastboende befolkning defineres som alle borgere bosiddende i landet primo og ultimo året, og som ultimo året er fyldt 15 år.

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDBFB5

 

I figur 1.3 vises, hvor stor en andel af den fastboende befolkning, der var i beskæftigelse i mindst én måned i 2019, samt hvor stor en andel, der gennemsnitligt var i beskæftigelse pr. måned i 2019.

 

Figur 1.3 Beskæftigelsesgrad i distrikterne 2019

Anm. Den fastboende befolkning defineres som alle borgere bosiddende i landet primo og ultimo året, og som ultimo året er fyldt 15 år.

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDBFB6

 

Som det fremgår af figur 1.3 er der visse geografiske forskelle. Således var mere end 80 pct. af den fastboende befolkning i Nuuk, Sisimiut, Qasigiannguit, Ilulissat og Uummannaq distrikterne i beskæftigelse i mindst én måned i 2019.

 

For Tasiilaq og Nanortalik udgjorde beskæftigelsesgraden for mindst én måneds beskæftigelse i 2019 blot 70 pct.

 

Nuuk distriktet havde ligeledes den højeste beskæftigelsesgrad pr. måned. Således var gennemsnitlig 70 pct. af befolkningen i Nuuk distriktet i beskæftigelse, mens beskæftigelsesgraden for Nanortalik distriktet var 49 pct.

 

Oversigt 1.4 Beskæftigelse og månedsløn fordelt på nationalitet

	Hovedbeskæftigelse, månedlig gennemsnit					Gennemsnitlig månedsløn fra hovedbeskæftigelse
	2015	2016	2017	2018	2019	2015	2016	2017	2018	2019
	Personer					Kroner
Alle .......................	25.620	26.214	26.543	26.757	26.991	26.029	26.814	27.285	27.743	28.286
Danmark (født i Grønland) .............	22.215	22.903	23.218	23.477	23.730	23.111	23.969	24.544	25.037	25.613
Danmark (født udenfor Grønland) .......	2.994	2.890	2.900	2.817	2.726	46.302	47.968	48.068	49.116	50.628
Norden ...........................	124	121	108	102	92	56.561	54.302	55.764	59.156	55.100
Europa ...........................	63	75	65	63	66	37.015	42.610	40.618	38.865	41.051
Afrika .............................	8	10	7	4	7	35.633	32.429	39.638	..	29.884
Amerika ...........................	19	20	21	20	21	32.723	28.933	30.924	34.672	36.342
Asien .............................	193	192	222	272	348	23.085	23.694	23.935	24.899	25.475

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDBFB7

 

I oversigt 1.4 og oversigt 1.5 gives et indblik i beskæftigelsen blandt fastboende fordelt på nationalitet. Af diskretionsmæssige hensyn er nationaliteterne grupperet efter kontinent, idet statsborgere fra øvrige nordiske lande er slået sammen i en selvstændig gruppe. Danske statsborgere er opdelt efter fødested, henholdsvis i Grønland samt udenfor Grønland.

 

Oversigt 1.5 Beskæftigelse efter nationalitet og erhverv 2019

	Alle	Danmark (født i Grønland)	Danmark (født udenfor Grønland)	Norden	Europa	Afrika	Amerika	Asien
	Personer
Alle ...............................	26.991	23.730	2.726	92	66	7	21	348
Landbrug, skovbrug og relateret industri ...	76	76	-	-	-	-	-	-
Fiskeri og fiskerirelateret industri og handel .	4.326	4.030	202	9	2	1	-	82
Råstofindvinding .....................	93	60	29	2	2	-	-	-
Fremstillingsvirksomhed ................	229	199	28	1	-	-	-	1
Energi- og vandforsyning ..............	451	383	65	1	2	-	-	-
Bygge- og anlægsvirksomhed ...........	2.025	1.692	302	11	13	-	1	5
Engroshandel og detailhandel ..........	3.078	2.760	240	5	4	2	2	66
Transport og godshåndtering ...........	2.079	1.809	228	25	3	2	1	11
Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirk...	800	567	102	2	5	1	1	122
Information og kommunikation ...........	643	525	106	3	4	-	2	2
Pengeinstitut og finansvirksomhed .......	196	143	50	2	-	-	-	-
Fast ejendom .......................	272	233	36	-	2	-	-	1
Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser .......................	301	203	92	2	2	-	1	1
Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester	526	377	109	5	3	-	-	32
Offentlig forvaltning og service ..........	11.238	10.121	1.044	22	23	2	8	16
Øvrige serviceerhverv .................	389	337	44	-	-	-	3	5
Uoplyst ............................	272	215	49	3	-	-	2	3

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDBFB7

 

I oversigt 1.6 vises den gennemsnitlige månedlige beskæftigelse samt månedsløn fra hovedbeskæftigelse fordelt efter den beskæftigedes højest fuldførte uddannelse.

 

Oversigt 1.6 Beskæftigelse og månedsløn efter højest fuldført uddannelse

	Hovedbeskæftigelse, månedlig gennemsnit					Gennemsnitlig månedsløn fra hovedbeskæftigelse
	2015	2016	2017	2018	2019	2015	2016	2017	2018	2019
	Personer					Kroner
Alle ...................................	25.620	26.214	26.543	26.757	26.991	26.030	26.814	27.285	27.743	28.286
Folkeskole ..............................	13.592	13.752	13.609	13.579	13.563	21.039	21.913	21.960	22.404	22.702
Gymnasieuddannelse .....................	1.150	1.242	1.332	1.354	1.400	23.898	24.285	24.861	24.543	25.024
Erhvervsuddannelse i alt ...................	6.832	7.061	7.231	7.315	7.378	28.163	29.087	29.640	30.250	31.097
- Kunst og humaniora .....................	167	176	181	178	183	27.639	27.482	28.171	28.160	29.170
- Erhverv, administration og jura .............	1.579	1.629	1.655	1.672	1.665	27.154	27.707	28.715	28.803	30.520
- Ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion .	2.231	2.269	2.300	2.306	2.324	31.429	33.039	33.440	34.098	35.080
- Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær ......	219	234	238	237	237	26.451	26.859	26.860	27.661	28.821
- Sundhed og velfærd .....................	1.437	1.473	1.522	1.546	1.566	22.173	22.479	23.327	24.005	24.248
- Servicesektor ..........................	1.108	1.192	1.236	1.274	1.300	31.019	32.034	32.078	33.379	33.377
- Øvrige ................................	90	88	99	104	103	30.552	32.531	32.810	32.143	34.509
Suppleringskursus ........................	175	196	229	262	282	20.314	21.365	21.139	21.627	22.640
Videregående uddannelse .................	3.870	3.963	4.142	4.245	4.368	40.685	40.834	41.792	41.900	42.291

Anm.: Eksempler på konkrete uddannelser indenfor de enkelte uddannelsesgrupper findes på Grønlands Statistiks hjemmeside: www.stat.gl

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDBFB8

 

Som det fremgår af oversigt 1.6, har mere end halvdelen af alle beskæftigede ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. Det fremgår ligeledes, at der eksisterer en betydelig sammenhæng mellem uddannelses­niveau og gennemsnitlig månedsløn. Beskæftigede med en videregående uddannelse modtager således en månedsløn, der er omtrent dobbelt så høj som beskæftigede uden anden uddannelse end folkeskolen eller med suppleringskursus som højst fuldførte uddannelse.

 

I den forbindelse bør det imidlertid bemærkes, at arbejdstid ikke er inddraget i lønopgørelsen. Da omfanget af fuldtidsbeskæftigelse anses for værende væsentligt højere blandt beskæftigede med en videregående uddannelse i forhold til beskæftigede med suppleringskursus som højst fuldførte uddannelse, er den relativt store lønforskel mellem de to uddannelsesniveauer ikke overraskende.  Således antages en overvejende del af beskæftigede med suppleringskursus udelukkende at være beskæftiget på deltid – med en relativt lavere månedsløn til følge – sideløbende med en igangværende videregående uddannelse.